Din IBM Pension og Finanskrisen
 
Kan de pensionerede medlemmerne af IBM’s pensionsfond være sikker på, at deres pensionsudbetalinger vil fortsætte uberørt af finanskrisen?
 
  • Når en IBM medarbejder, der er medlem af IBM’s pensionsfond, går på pension, skal IBM indbetale det beløb, der er nødvendigt, for at sikre, at den beregnede pensionsudbetaling kan fortsætte resten af livet.

  • De nødvendige indbetalinger bliver beregnet baseret på den forventede gennemsnitslevetid, den aktuelle pensioneringsalder, den aktuelle månedlige pensionsudbetaling, sikring af enkepension, og eventuel børnepension.
    Beregningerne foretages af fondens aktuar, og bliver årligt justeret baseret på nye informationer fra Danmarks Statistik.

  • Pensionsfondens midler anbringes i værdipapirer – obligationer og aktier - og afkastet af disse papirer tilhører pensionsfonden.

  • Lovgivningen kræver, at værdien af pensionsfondens indestående (kontanter og værdipapirer) svarer til ca. 104% af fondens til enhver tid gældende pensionsforpligtelser.

  • Værdien af pensionsfondens midler overvåges af Finanstilsynet, og sker det, at værdien falder under den nævnte grænse på 104%, er IBM forpligtet til at indbetale differencen efter et af lovgivningen fastsat regelsæt.


    Så længe IBM er solvent, er de pensionerede medlemmer af IBM’s pensionsfond sikret den aftalte pension.
Send e-mail Print denne side Sitemap Anbefal denne side